
Hvad er værdien af headhuntere?

Mange virksomheder har en rimelig klar idé om, hvad de har brug for, når de skal ansætte en ny leder. Ofte ender rekrutteringen dog med, at de finder en noget anderledes profil end den, de startede med at beskrive.
Det, der sker, når man som leder skal rekruttere en ny person til sit team, er, at man naturligt tager udgangspunkt i det, der fylder lige nu: den stilling, der er ledig, og de kompetencer, man mangler mest akut. Man bliver næsten uundgåeligt påvirket af sin egen position og sin egen forståelse af, hvad virksomheden har brug for.
Det er super svært at se sin egen organisation udefra, når man selv sidder midt i den – og måske har gjort det i mange år. Jeg har selv været hiring manager i en større koncern i mere end 10 år og havde også svært ved at se helt objektivt på tingene. Derfor brugte jeg selv en Executive Search-partner til at hjælpe os med de strategisk vigtigste roller.
Det outside-in-perspektiv er en af de væsentligste grunde til at bruge en ekstern Executive Search-partner og en af grundene til, at vi skabte BIRD & LOCK.
Selv virksomheder med en stærk intern talent acquisition-funktion, der er dygtig til at finde specialister og mere operationelle profiler, vælger ofte at hente en ekstern partner ind på executive-niveau. Ikke fordi de måske ikke kan selv, men fordi der er en stor reel værdi i at få et blik udefra fra nogen, der arbejder med executive-markedet hver dag.
Det handler om at blive skarp på, hvad man reelt har brug for: Hvad er den strategiske kontekst? Hvad er det for opgaver der skal løses? Og hvad kræver det så af kompetencer, erfaring, ledelsesmindset og personlighed for at kunne lykkes i rollen?
En lederansættelse er en af de vigtigste, men også mest risikofyldte beslutninger, en virksomhed træffer. Grundighed i hvert trin, fra en indledende analyse af strategi og marked til opfølgning i op til 12 måneder efter ansættelsen, er vores måde at reducere den risiko på.
Executive Search handler ikke om at finde flest mulige kandidater, men om at forstå markedet, konteksten og behovet godt nok til at vide, hvem man leder efter.
Som en kunde engang sagde: “Vi skal jo kun bruge én – den rigtige.”





