Forside / Blog / “Great management team” er ikke en absolut størrelse

“Great management team” er ikke en absolut størrelse

Et stærkt lederteam i dag er ikke nødvendigvis det rigtige lederteam om tre år.

Det er en erkendelse, mange topledere må gøre sig flere gange i løbet af deres karriere.

En topleder, der er den rigtige til at levere på et salgsbudget på 100 millioner kroner i et stabilt marked, er ikke nødvendigvis den rigtige, når virksomheden tre år senere skal ind på nye markeder med ambitiøs vækst på agendaen. De kompetencer, der er afgørende i dag, er ikke nødvendigvis dem, der skal til for at levere på nye ambitioner.

Derfor er et “great management team” ikke en absolut størrelse. Det er en relativ vurdering – relativ til den rejse, virksomheden skal ud på.

Spørgsmålet er ikke kun, om lederteamet er stærkt her og nu, men om det er stærkt nok til at tage virksomheden ind i næste fase. Om sammensætningen, kompetencerne og dynamikkerne understøtter den ambition, der er sat.

At bygge et high-performance-lederteam handler derfor ikke kun om at finde de dygtigste individer. Det handler om at lægge en plan for teamets videre udvikling og eksekvere på den, så man sikrer de rette kompetencer, det rette mindset og de rette dynamikker til at levere de ønskede resultater og indfri ambitionerne.

Det bør ikke kun være et spørgsmål, man stiller i forbindelse med en strategiproces, en M&A-transaktion eller et skifte af topchef – de tre situationer, hvor vi oftest hører spørgsmålet blive rejst.

Efter min vurdering bør spørgsmålene stilles mindst én gang om året som en del af ledelsens årshjul. Grundlæggende er det dog en vurdering, man som leder bør foretage løbende: Hvad har vi historisk været gode til? Hvad kræver de(t) næste år af os? Og har vi de rette kompetencer til at levere på det?

Så kære topchef: Har du stillet dig selv de rigtige spørgsmål? Har du det rette team omkring dig til det, der venter?

Er du i tvivl om, hvordan du foretager den vurdering, har vi et enkelt rammeværktøj, der gør vurderingen metodisk og konkret frem for baseret på mavefornemmelse. Det deler vi gerne med dig – helt uforpligtende.

Så du kan blive skarpere på, om I er klar til 2027 – og til den videre rejse.

Del denne artikel

Relatede indlæg

© BIRD & LOCK

Ditlev Piper

Founder & Partner

Ditlev har mere end 20 års erfaring fra nationale og internationale virksomheder og besidder en omfattende ekspertviden inden for ledelse og erhvervsliv. Med en baggrund som officer i Den Kongelige Livgarde og fra flere ledende stillinger i både konsulentbranchen og store selskaber, kombineret med flere uddannelser, herunder en MBA fra Middlesex University i London, har han opnået en stærk faglig ballast.

Ditlev har solid erfaring med Executive Search, coaching og assessment af topledelse, hvilket er en central del af hans arbejde hos BIRD & LOCK. Hans ekspertise og mangeårige erfaring gør ham til en vigtig rådgiver og værdifuld sparringspartner for mange kunder. Med dyb indsigt og præcision på både strategisk og taktisk niveau sikrer han, at opgaverne løses med stor tilfredshed hos alle parter.