
Hvad koster en fejlrekruttering?

De fleste ved godt, at en fejlansættelse er dyr.
De færreste ved, hvor dyr.
Jeg faldt over nogle tal fra SHRM – Society for Human Resource Management, den største HR-organisation i verden. Tallene er amerikanske, men jeg vurderer, at de giver et retvisende billede også i en dansk kontekst.
Deres model ser sådan her ud når kandidaten stopper inden 12 måneder:
100–150% af årslønnen for mellemledere og specialister
200–213% af årslønnen for C-level og executive lederstillinger
Det er ikke kun rekrutteringsomkostninger. Det er tabt produktivitet, onboarding, oplæring, ledelsestid og den periode, hvor organisationen kører på halv kraft.
Lad os sætte det i perspektiv.
En SVP-stilling med en bruttoløn på 2 millioner kroner, inklusiv bonus og bil etc., kan ifølge SHRM koste op til 4 millioner kroner, hvis ansættelsen fejler.
Hvis virksomheden har en EBITDA-margin på 8%, svarer det til et omsætningstab på ca. 50 millioner kroner.
For én enkelt fejlansættelse.
Så, det er altså ikke blot en HR-problemstilling, men nærmere en forretningskritisk risiko.
Det er præcis derfor, at grundighed i rekrutteringsprocessen ikke er en ekstraomkostning, men en investering med et meget konkret afkast.
Et rekrutteringsfee er markant lavere end prisen på en fejl – sådan har det altid været.
Men før en rekruttering kan blive succesfuld, og risikoen for fejl minimeres, kræver det en grundig og veludført proces, der sikrer, at den rigtige person får jobbet.





