
Topchefer bliver yngre og yngre
Jeg faldt over en artikel i Børsen om en tendens i USA, som jeg synes er værd at holde øje med.
Topchefer bliver skiftet ud i højere tempo, de sidder kortere, og afløserne er ofte yngre, uprøvede i CEO rollen.
Der bliver peget på, at flere af de nye CEO’er får deres første CEO-job målt på de 1500 største børsnoterede selskaber i USA.
Og det synes jeg er ret interessant.
Ikke fordi “yngre er bedre” (det er alt for simpelt), men fordi det kan sige noget om, hvad der er ved at ændre sig i kravene til toppen.
Jeg kan grundlæggende godt lide tanken om, at den lidt “skæve” profil med talentet – kan få chancen, hvis mindset og drive er det rigtige.
High performance handler i realiteten mindre om uddannelse og erfaring – og mere om talent, indstilling, energi og om at være i den rette kontekst, hvor man får lov til at udfolde sit potentiale.
Derfor vil jeg heller aldrig præsentere én type kandidat, når vi arbejder med en opgave. For mig handler det om balance: mellem det sikre valg med solid erfaring og, hvis kunden tillader det, den mere uprøvede profil, der kan overraske.
Jeg tror også, at denne tendens forstærkes af den teknologiske udvikling i tiden. Samtidig oplever jeg, at bestyrelser i dag i højere grad efterspørger noget andet end tidligere – både i forhold til profiler, kompetencer og den måde, man skaber værdi på.

