
AI ændrer ikke kun virksomheder. Det ændrer også profilen på fremtidens topledere.

Efter en række konferencer og samtaler om AI står én ting klart for mig: AI gør ekspertviden tilgængelig for alle. På godt og ondt.
For kandidater giver AI mulighed for at tilegne sig nye kompetencer og viden hurtigere end før. Det gør det muligt, at flere typer profiler kan bringe sig i spil til roller, der tidligere krævede lang, specialiseret erfaring eller en snæver baggrund. Feltet af relevante kandidater bliver så at sige bredere, må vi forvente, i hvert fald over tid.
Men det betyder også, at værdien af at være den faglige tunge profil med mest information, størst ekspertviden eller højeste autoritet gradvist bliver mindre.
Når alle har adgang til de samme værktøjer, analyser og indsigter, opstår værdien et andet sted.
I executive search ser vi tegn på, at nogle af de vigtigste ledelseskompetencer fremover bliver:
→ Dømmekraften til at skelne mellem skidt og kanel i enorme mængder af information, der aldrig har set mere professionelt ud.
→ Evnen til at omsætte indsigt til retning og handling – herunder tydelige fravalg.
→ Evnen til at skabe tillid og følgeskab i organisationer præget af konstant forandring. Danmark har ifølge OECD rekorden i at skabe forandringer i arbejdslivet – og det stiller krav til ledelse, som de færreste er trænet i.
→ Evnen til at kombinere teknologi, mennesker og strategi på en måde, der skaber reel værdi og en motiveret organisation.
Det relevante spørgsmål for bestyrelser og CEO’er i den næste rekruttering er måske ikke længere, hvem der har det bedste CV, men i stedet: Hvem kan skabe mening, retning og resultater i en verden, hvor alle har adgang til massive mængder af viden i realtid og kan agere ekspert på alt?
Jeg tror, en del virksomheder stadig rekrutterer til gårsdagens lederprofil.
Spørgsmålet er, om vi udfordrer os selv nok, når vi definerer fremtidens topledere?





